Hjulmand støtter grønlandske fodbold-piger

Ekstra penge til pigerne fra B67.

Manumina fra B67 på scenen med donationen på 15.000 kroner flankeret af kæresteparret Maliina Abelsen og Kasper Hjulmand.
Offentliggjort

Der ventede pigerne fra B67’s U15 hold en stor overraskelse, da holdet tirsdag deltog i åbningen af Dana Cup i Hjørring.

I forbindelse med den store ungdomsturnering holdt tidligere fodbold-landstræner Kasper Hjulmand et foredrag for sponsorer og Vip’per om ”Den Magiske Fodbold” – et foredrag som han normalt tager 15.000 kroner for.

Der ventede pigerne fra B67’s U15 hold en stor overraskelse, da holdet tirsdag deltog i åbningen af Dana Cup i Hjørring.

I forbindelse med den store ungdomsturnering holdt tidligere fodbold-landstræner Kasper Hjulmand et foredrag for sponsorer og Vip’per om ”Den Magiske Fodbold” – et foredrag som han normalt tager 15.000 kroner for.

Som en særlig overraskelse for gæsterne ved åbningen, tog Kasper Hjulmand mikrofonen og fortalte, hvor glad han er for at se så mange piger spille fodbold.

For at fremhæve dette budskab inviterede Hjulmand Manumina fra det grønlandske pigehold B-67 på scenen og præsenterede hende for en donation på de 15.000 kroner som støtte til pigernes fodboldaktiviteter.

Forbundet med Grønland

Det er ikke helt tilfældigt, at Kasper Hjulmand støtter et grønlandsk kvindefodboldhold. Han har boet i Nuuk som barn – og i dag danner han par med den tidligere grønlandske finans- og socialminister, Maliina Abelsen.

- Jeg ved, hvor svær logistikken er for dem i det kæmpestore land, og det er megadyrt for dem at rejse. Det er noget af en opsparing, de piger skal bruge for at komme her og spille. Så jeg vil gerne støtte - ikke bare fodbolden, men også pigefodbolden i Grønland. Og huske os alle sammen på, at vi er tæt forbundne med det dejlige land, siger Kasper Hjulmand til avisen Nordjyske.

Dana Cup i Hjørring samler hvert år flere end 1.000 hold med 20.000 fodboldspillere og fans fra 45 lande i fem dage.

Cuppen er en helt særlig oplevelse for de grønlandske fodboldspillere, for alle kampene spilles på rigtige græsbaner med internationale mål.

Alle hold i Dana Cup er garanteret en træningskamp samt mindst tre betydende kampe samt en playoff-kamp i grundspillet ved Dana Cup. Kampenes længde er to gange 20 minutter for hold under 15 år og to gange 25 minutter for de ældste spillere.

Under opholdet i Hjørring bor fodboldspillerne på skoler – og det kræver stort set alle skoler i Vendsyssel for at få plads til de unge, som bliver kørt til de forskellige stadions i busser.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS