Nuuk summer
af forventning, mens Grønlandsmesterskaberne i langrend – Nunatsinni
Pissartanngorniunneq (NP) – står for døren.Fra den 1. til 5. april danner
hovedstaden rammen om en af årets helt store langrendsbegivenheder, hvor løbere
fra hele landet samles i kampen om mesterskabstitlerne.
De kommende
dage bliver ikke kun en sportslig kraftprøve for landets bedste
langrendsløbere, men også en fejring af sporten og fællesskabet omkring den –
både på og uden for løjperne.
Nuuk summer
af forventning, mens Grønlandsmesterskaberne i langrend – Nunatsinni
Pissartanngorniunneq (NP) – står for døren.Fra den 1. til 5. april danner
hovedstaden rammen om en af årets helt store langrendsbegivenheder, hvor løbere
fra hele landet samles i kampen om mesterskabstitlerne.
Annonce
De kommende
dage bliver ikke kun en sportslig kraftprøve for landets bedste
langrendsløbere, men også en fejring af sporten og fællesskabet omkring den –
både på og uden for løjperne.
Stærkt
frivilligt fundament bag mesterskabet
Hos
værtsklubben NUP – Nuummi Ujakkaartartut Peqatigiiffiat – er forberedelserne i
fuld gang. Bag arrangementet ligger måneder med planlægning og et omfattende
frivilligt arbejde, som nu kulminerer i mesterskabsdagene. Konkurrenceleder
Erik Amondsen ser frem mod nogle intense dage på sneen, hvor både deltagere og
publikum kan forvente en helstøbt oplevelse.
–
Forberedelserne har været gode. Vi har haft engagerede forældre og frivillige,
som har lagt mange timer i arbejdet siden efteråret. Sneen og vejret har givet
os nogle udfordringer undervejs, men vi har fået nok sne til at kunne lave en
god løjpe, som vi er tilfredse med efter omstændighederne. Det er sket i godt
samarbejde med Sisorarfiit, som er meget professionelle i arbejdet med at lave
løjper, siger Erik Amondsen.
Konkurrenceleder Erik Amondsen fra NUP.Foto: Privat
Arbejdet bag
kulisserne er afgørende for, at et mesterskab i Grønland kan gennemføres – ikke
mindst i en sport, hvor naturens luner spiller en central rolle.
For den
relativt lille klub er værtskabet samtidig en milepæl, der rækker ud over selve
konkurrencerne.
– Det betyder
rigtig meget for NUP. Det er en stor ære at være vært for et nationalt
mesterskab – især fordi vi er en af de mindre klubber i Grønland. Det giver os
mulighed for at udvikle både vores faciliteter, fællesskab og erfaring med at
arrangere større events. Selvom de fleste af vores medlemmer ikke selv deltager
i mesterskaberne, har vi oplevet fremgang i medlemstallet, fortæller Erik
Amondsen stolt.
Fokus på
publikum og oplevelse
Mens løberne
har fokus på tider og placeringer, arbejder arrangørerne målrettet på at gøre
oplevelsen bedre for publikum. For NUP er ambitionen klar: Mesterskabet skal
kunne mærkes – også for dem, der står langs sporet.
Som
konkurrenceleder står Amondsen centralt i afviklingen, og netop
tilskueroplevelsen har været et vigtigt fokuspunkt i planlægningen.
Annersuaq er centrum for langrendsfesten i Nuuk, når løbere fra hele landet kæmper om mesterskabstitlerne.Arkivfoto: Leiff Josefsen
– Vi har haft
fokus på at gøre mesterskabet mere tilskuer-venligt. Vi har tilrettelagt
løjpen, så publikum kan se løberne flere gange under løbene, hvilket
forhåbentlig gør det sjovere at være tilskuer, uddyber konkurrencelederen.
Det er et
bevidst greb for at bringe publikum tættere på sporten og skabe mere liv
omkring konkurrencerne. Særligt de yngste får også deres plads i rampelyset,
hvor fokus i højere grad er på oplevelse end resultat.
– Derudover
afholder vi en lidt mere teknisk og balancekrævende skicross for børn. Vi
forsøger også at skabe mere stemning med musik og speaker i stadionområdet ved
Annersuaq. Vi har også to opvisninger med børn i alderen 3-9 år, hvor formålet
er at give dem en oplevelse af skifest og fællesskab. Her handler det ikke om
medaljer, men om at skabe en god og tryg oplevelse for børn og familier,
pointerer Erik Amondsen.
Et løft
for langrenden i Grønland
Selvom
mesterskabet strækker sig over fem dage, er ambitionerne langsigtede. For
arrangørerne handler det ikke kun om at afvikle et vellykket Grønlandsmesterskab,
men også om at styrke sporten bredere set.
Forhåbningen
er, at mesterskabet kan være med til at tænde interessen hos både nye og
eksisterende udøvere – på tværs af alder og niveau.
– Vi håber,
at mesterskabet kan være med til at skabe øget interesse for langrend i alle
aldre. Samtidig håber vi, at det kan inspirere til flere arrangementer på tværs
af aldersgrupper – lidt i samme ånd som Aalasa – hvor fællesskab og gode
oplevelser er i centrum, fortæller Erik Amondsen.
Der er fart under skiene, når Grønlandsmesterskaberne i langrend afvikles.Arkivfoto: Leiff Josefsen
Når
startskuddet lyder i Nuuk, er det derfor ikke kun medaljer, der er på spil. Det
er også fællesskabet, rekrutteringen og fremtiden for grønlandsk langrend.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.