Rekordhøje temperaturer efterlader Nuuks skibakke tom

Sneen burde knirke under skiene, og fjeldet over Nuuk burde være fyldt med liv. I stedet bader skibakken i sol og plusgrader.

Grønland oplever en vinter, der ligner ingen anden, og rekordhøje temperaturer har gjort det umuligt at åbne Sisorarfiit-Skiliften.

Mens klimatologer taler om historiske varmerekorder, mærker skiløbere, klubber og familier konsekvenserne helt tæt på – i en by, hvor vinteren plejer at samle folk.

Rekordvarmt vintervejr

Mens vinteren burde have lagt Grønland i dybfrost, viser termometrene noget helt andet. Hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) følger klimatolog Caroline Drost Jensen udviklingen tæt, og i de otte år hun har arbejdet med klimadata fra Grønland, har hun aldrig set noget lignende. 

- Jeg har aldrig oplevet så mange varmerekorder på én gang. Det er meget bemærkelsesværdigt, siger hun. 

De rekorder, hun henviser til, gælder middeltemperaturerne på Grønlands vestkyst, hvor januar har budt på de højeste temperaturer, der nogensinde er målt for årstiden. Den dataserie, Caroline refererer til, går tilbage til 1884 – én af DMI’s længste. Og et af de steder, der lige nu oplever rekordvarm vinter, er Nuuk. 

- I Nuuk ligger middeltemperaturen for januar lige nu på -0,2 grader celsius – faktisk højere end middeltemperaturen for Danmark i Januar, som er -0,6 grader celsius. Normalt ville middeltemperaturen for januar i Nuuk ligge på -7,7 grader celsius. Med andre ord: Nuuk oplever lige nu den varmeste januar nogensinde. Grønland sveder, forklarer Caroline Drost Jensen.

Skibakken står tom

Ved Sisorarfiit-Skiliften er der mennesketomt. Solen bager over fjeldet, fjeldsiderne ligger nøgne, og skiliften hænger stille i luften. Driftsleder Qulu Heilmann står på skråningen iført solbriller og peger ud over terrænet, hvor pisten normalt snor sig ned ad fjeldet. 

- Vi har aldrig oplevet noget lignende – i hvert fald ikke i den her grad, siger han og slår ud med armene for at vise, hvor bred pisten plejer at være. 

Sidste sæson åbnede skiliften den 30. december, og normalt begynder Qulu og hans medarbejdere at køre sne op allerede i november. I år er sneen imidlertid helt udeblevet. 

- Mulighederne for at åbne nu er nul. Vi får mange spørgsmål og henvendelser om, hvornår vi åbner, men vi kan ikke svare andet end, at vi følger vejret tæt, uddyber Qulu. 

Skiaktiviteterne er en central del af vinterlivet i Nuuk, og den lukkede skilift mærkes derfor bredt i byen. 

- Det påvirker både klubberne og borgerne. Der er opbygget et stort fællesskab omkring skiliften, og mange er vokset op med barndomsminder herude. Noget af det mest ærgerlige er konkurrenceløberne, som ikke har mulighed for at træne, fortæller Qulu og sukker.

Træningen sat på pause

En af dem, der tydeligt mærker konsekvenserne af den manglende sne, er alpinist og slalomløber Jesper Labansen. For ham er skisporten ikke blot en fritidsinteresse, men en afgørende del af hverdagen i vinterhalvåret. 

- Det fylder meget i mit liv at være aktiv alpinist, og det gør mig trist ikke at kunne træne slalom og storslalom nu, hvor jeg, og andre skiløbere i byen, normalt allerede ville være godt i gang med at bygge formen op frem mod GM og DM, fortæller han.

Ifølge Jesper er årets sene sæsonstart langt fra en enlig hændelse. 

- Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde har haft en senere alpinsæson end i år, men desværre er det ikke kun i år. Det er en klar tendens, siger han. 

Netop derfor efterlyser han bedre rammer for skiliften fremover. 

- Jeg håber, at skiliften får bedre forudsætninger for selv at producere sne. Samtidig ville det være en stor hjælp, hvis der kunne arbejdes med terrænet ved liften, så færre dybe kløfter skal fyldes op med sne, før sæsonen kan starte. Hvis alpinsporten skal have en sikker fremtid, kræver det desværre markant bedre rammer, end dem vi har i dag, siger Jesper Labansen. 

Drømmen deles af driftslederen for Sisorarfiit-skiliften, Qulu Heilmann. Sammen med andre ildsjæle har han etableret en arbejdsgruppe, der skal finde vejen til kunstig sne i Nuuk. 

- Snekanoner er vores største ønske. Ofte har vi frostgrader, men ingen sne. Allerede fra minus to grader ville vi kunne producere sne og holde bakken åben, forklarer han.

For at hente inspiration har Qulu Heilmann sammen med en kollega været på inspirationstur til Norge, hvor de har set på snekanoner. Både han og Jesper er ikke i tvivl: Snekanoner er nøglen til skiliftens fremtid. Udfordringen er prisen. Snekanoner kræver store investeringer – og dermed investorer, der tør satse på vinteren i et varmere Grønland.

Derfor er Nuuk så varm

Nuuk oplever rekordvarme, og årsagen er en kombination af flere faktorer, ifølge DMI. Lige nu sender en såkaldt temperaturvippe plusgrader til Grønland, og frostvejr til Danmark. Desuden kan lokale vejrfænomener som fønvinde – varme luftstrømme, der blæser ned ad fjeldene – kortvarigt løfte temperaturen. Tidligere i januar nåede Nuuk helt op på 11,3 grader celsius. Og så er der naturligvis klimaforandringer. 

- Klimaforandringer forskubber niveauet opad, og for Arktis går det op til fire gange hurtigere end i resten af verden. Når vejrfænomener og klimaforandringer falder sammen, som vi ser nu, må man forvente, at det vil ske igen i fremtiden, uddyber klimatolog Caroline Drost Jensen. 

Udsigterne til sne er desværre ikke mere lovende. Meteorolog hos DMI, Lene Dolmer, følger vejret fra kontoret i Nuuk:

– Måske kan vi få nogle lette snebyger nord for Nuuk, men umiddelbart ser det ikke ud til, at der kommer nok sne til, at skiliften foreløbigt kan åbne, siger hun lavmælt.

Desuden understreger klimatolog Caroline Drost Jensen , at det ikke kun er Nuuk, der rammes af det varme vintervejr. 

- Vi ser mange flere høje temperaturrekorder, end lave. Langs hele vestkysten af Grønland er varmen udpræget, afvigelserne fra normalen er enorme – i flere tilfælde helt rekordstore. Det er vildt, og tegner et billede af, hvordan vintervejret i Grønland udvikler sig, fortæller hun afsluttende.

Den tomme skibakke i Nuuk er således mere end et midlertidigt vinterproblem. Den er et synligt tegn på, hvordan klimaforandringerne allerede har rykket ind i hverdagen i Grønland. Spørgsmålet er ikke længere, om vinteren forandrer sig – men hvordan samfundet vil tilpasse sig en fremtid, hvor sneen ikke længere kan tages for givet. For mens Grønland sveder, hænger drømmen om skiløb i Nuuk i en skrøbelig balance mellem frostgrader, investeringer og et klima i hastig forandring.