Taekwondo-landshold tog medaljer ved Czech Open

Det blev til to medaljer for det grønlandske taekwondolandshold ved Czech Open.

Efter flere kampe og en jævnbyrdig finale tabte Angutinnguaq J. Nielsen med blot 1 point og sikrede sig dermed sølvmedaljen.
Offentliggjort

Taekwondo landsholdet har været i Tjekkiet for at deltage ved Czech Open 2026, og forbundet oplyser, at det blev til to medaljer.

Mesterskabet har deltagere fra 13 forskellige lande og har budt på stærke kampe, lyder det fra Grønlands Taekwondo Forbund i en pressemeddelelse.

Forbundet fortæller, at Angutinnguaq J. Nielsen efter flere kampe og en jævnbyrdig finale, hvor han tabte med blot 1 point, sikrede sig en sølvmedalje.

Derudover blev det også til medalje til Arnaaluk Frederiksen, som vandt flere kampe. Hun tabte i semifinalen til den senere guldvinder men sikrede sig en flot bronzemedalje.

Arnaaluk Frederiksen vandt flere kampe. Hun tabte i semifinalen til den senere guldvinder men sikrede sig en flot bronzemedalje.

Inukkuluk G. Lennert kæmpede en tæt åbningskamp, men tabte knebent 3-2 til en modstander, der senere sikrede sig sølvmedaljen.

Maasi E. Davidsen stillede op i frikamp, hvor han i puljen mødte en europamester. Maasi leverede en god indsats, men måtte se sig slået af den bedre modstander.

Landstræner Louis Nielsen oplyser, at turneringen har har givet et stort udbytte:

- Det er tydeligt at landsholdet har løftet deres niveau. De tager masser af læring med hjem og har nu skarpt fokus på forbedringspunkter. Når landsholdet lander hjemme igen, gælder det forberedelserne til EM, lyder det fra landstræner Louis Nielsen.

Powered by Labrador CMS