Lufthavnen i Ilulissat skal ikke have direkte vandforsyning

Andreas Wille
ilulissat-åbning

Den nye lufthavn i Ilulissat med en landingsbane på 2.200 meter forventes efter planen at blive indviet på torsdag.

Den daglige vandforsyning til lufthavnsbygningen skal foregå med tankbiler, oplyser Greenland Airports til Sermitsiaq.

- Lufthavnen har store vandtanke, som sikrer vand til både den daglige drift og lufthavnens eget beredskab.

- Tankene fyldes løbende med vand, der transporteres til lufthavnen med tankbil.

Vandforsyningen i Ilulissat er begrænset, og den nuværende lufthavn, som snart tages ud af drift, har heller ikke direkte vandforsyning. Ifølge selskabet er det også tilfældet i andre lufthavne, som Greenland Airports driver.

Greenland Airports oplyser desuden, at det er Trafikstyrelsens godkendelse, der bliver afgørende for, om lufthavnen kan åbne torsdag.

Powered by Labrador CMS