I de seneste årtier har det danske sprog stået under et
stigende pres i Grønland.
Sociale medier og den nemme adgang til internettet
har gjort engelsk til de unges foretrukne sprog i hverdagen. Samtidig har
folkeskolen givet engelsk højere prioritet, mens dansk er blevet trængt i
baggrunden.
I de seneste årtier har det danske sprog stået under et
stigende pres i Grønland.
Sociale medier og den nemme adgang til internettet
har gjort engelsk til de unges foretrukne sprog i hverdagen. Samtidig har
folkeskolen givet engelsk højere prioritet, mens dansk er blevet trængt i
baggrunden.
På det politiske niveau har flere partier gennem tiden
fremlagt forslag, der skal styrke grønlandsk og engelsk – og dermed, i
realiteten, bliver det danske sprog yderligere begrænset.
Ved den kommende samling i Inatsisartut bliver
sprogspørgsmålet igen aktualiseret gennem en række forslag; for eksempel et
forslag, der sigter mod at nedtone det danske sprogs rolle i undervisningen til
børn og unge og give engelsk mere plads.
Men hvad betyder det for det grønlandske sprog, når engelsk
får større dominans? Hvilken rolle får dansk, hvis det langsomt udfases? Og
hvis grønlandsk en dag skal være Selvstyrets eneste administrationssprog,
hvilke investeringer kræver det så i sproget? Lad os tage det sidste først.
Grønlandsk mangler stadig fundament
Ifølge Per Langgård, tidligere chefkonsulent ved
Sprogsekretariatet og i dag pensionist, er visionen om et rent
grønlandsksproget selvstyre langt fra enkel at gennemføre.
- Hvis grønlandsk skal have en lige så fremtrædende rolle i
centraladministrationen, som dansk har i Danmark, så skal man være villig til
at betale, hvad det koster – og det er rigtig meget, siger han.
- Det kræver lærebøger, ordbøger, fagterminologier,
oversættelseskontorer og en massiv uddannelsesindsats. Som det ser ud i dag, er
sproget ganske enkelt ikke klædt på til at løfte den opgave.
Han peger på, at Danmark hvert år investerer enorme summer i
at vedligeholde og udvikle det danske sprog – fra forlagsudgivelser til
undervisningsmaterialer.
- Hvis vi i Grønland ønsker det samme for grønlandsk, må vi
være villige til at investere tilsvarende. Ellers når vi ikke derhen.
Løft af modersmålsundervisningen
Et af de største problemer er ifølge Per Langgård, at
befolkningen generelt ikke er uddannet nok i deres eget modersmål.
- Vi er som samfund ikke tilstrækkeligt veluddannede i vores
eget sprog. Når man arbejder professionelt med et nationalsprog, skal man kunne
bevæge sig mellem mange forskellige sprogniveauer – lige fra sproget i et
borgerbrev til den tekniske præcision i en lovtekst. Det er to forskellige
måder at kommunikere på, siger han.
Han illustrerer forskellen med et eksempel: Hvis en
offentlig myndighed skal fortælle en borger, at han ikke må male sit hus
zebrastribet, er der brug for en enkel formulering. Men når samme budskab skal
indgå i en lokalplan, kræver det et langt mere teknisk sprog.
- Det er to helt forskellige slags sprog, understreger
Langgård.
Derfor ser han udviklingen af et fuldt funktionsdygtigt
grønlandsk fagsprog som et dobbelt projekt: dels en markant opgradering af
modersmålsundervisningen, dels en styrket indsats for fremmedsprog.
- Uden fremmedsprog går det simpelthen ikke. Man er nødt til
at mestre mindst ét, og gerne to, for at kunne begå sig i en moderne
forvaltning.
