Jens-Frederik og Múte: Den grønlandske befolkning kan ånde meget lettet op

Efter en hæsblæsende dag sætter formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), sig ned til et interview med Sermitsiaq.

Jens-Frederik Nielsen har på vegne af Grønland i dag underskrevet en aftale om mere sikkerhed i Grønland med USA og Danmark.

Og til spørgsmålet om, hvorvidt den grønlandske befolkning nu kan ånde lettet op, svarer formanden med et rungende ja.

Hvorfor?

- Vi har i dag underskrevet en aftale der forpligter alle tre lande på sikkerhed, men som også forpligter alle tre lande på at respektere hinanden som partnere. Grønlands ret til selvbestemmelse bliver respekteret, suveræniteten og territoriets ukrænkelighed bliver respekteret og underskrevet af den amerikanske præsident.

- Så ja, den grønlandske befolkning kan ånde meget lettere op i dag, siger Jens-Frederik Nielsen.

Største sejr og største indrømmelse

Hvad er den største sejr, synes I, i den aftale, der er indgået for Grønland?

- Husk på, 56.000 mennesker i et kæmpestort land har opnået rigtig meget. Nu får vi verdens mægtigste magt til at blåstemple en juridisk bindende aftale på, at de anerkender os som folk i henhold til folkeretten. De anerkender vores selvbestemmelsesret. De anerkender vores særlige miljø. De anerkender det grønlandske folks levevis historisk og den måde vi lever på i dag, siger Múte B. Egede.

LÆS OGSÅ

Her er aftalen: Nye forsvarsområder og investeringer begrænses til EU- og Nato-lande

Men hvad er så den største indrømmelse Grønland har måttet lave i den her aftale?

- Jeg synes egentlig, at det aftalepapir, du kan se nu, og den underskrift vi har lagt i dag, der er det svært at sige, hvad en decideret indrømmelse er. Jeg synes egentlig, vi gensidigt er kommet frem til en aftale, vi alle sammen rigtig godt kan lide.

- Men den kommer jo også på en baggrund af, at vi er i en verden, der forandrer sig. Vi har en verden, hvor sikkerhedssituationen den forandrer sig meget. Det er en konstatering, vi har lavet fra Grønlands side for år tilbage, at lavspænding og absolut ingen militær tilstedeværelse i Grønland, det er altså noget, vi bliver nødt til at se realistisk på. Det afspejler den her aftale også, siger Jens-Frederik Nielsen.

Grønland er fast besluttet på den vestlige alliance

I aftalen står der, at hvis Grønland i tilfælde af selvstændighed forpligter sig til at forblive i NATO og videreføre den netop indgåede aftale, hvilket vil betyde, at Grønland skal indgå i en forsvarstraktat med NATO i stedet for at være dækket gennem Rigsfællesskabet.

Men det ændrer ikke noget, siger Jens-Frederik Nielsen.

- Jeg tror, vi har været meget klare i mæglet helt fra starten af i alt det her, at Grønland er fast besluttet på den vestlige alliance og Nato.

Han bliver bakket op af Múte B. Egede:

- Vi er en del af den vestlige alliance i går, i dag og i morgen.

- Om vi er en del af rigsfællesskabet eller ej, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

Nye screeningsmekanismer

I aftalen står der, at det kun er investorer, som er stater eller investorer fra en stat, der er medlem af NATO, NATO-partner eller er et EU-medlemsland, som kan få væsentlig indflydelse inden for såkaldte "følsomme" sektorer.

Spurgt ind til dette, svarer Múte B. Egede, at der kommer nogle screeningsmekanismer, som vil være gældende. Naalakkersuisut fremsætter en screeningslov på denne efterårssamling.

Men risikerer man ikke at gå glip af investeringer?

- Det afspejler sådan set bare en naturlig udvikling, som du ser ude i verden. I Danmark laver de også screeningsmekanismer. Vores andre NATO-allierede og NATO-lande laver det samme.

- Vi har nogle dynamikker i verden nu, hvor man som allierede må dække sig ind. Vi har lagt vores æg i den kurv, de hele tiden har ligget i, og der bliver de liggende. Nu i dag med meget mere tryghed end i går, siger Jens-Frederik Nielsen.

- Jeg er meget lettet

Sermitsiaq slutter interviewet af med at spørge ind til, hvordan Jens-Frederik Nielsen har det nu, efter det massive pres, der har lagt på ham siden han trådte til som formand for Naalakkersuisut.

- Først og fremmest vil jeg gerne sige, at vi politikere aldrig nogensinde kunne stå i det her, hvis vi ikke havde så dygtige folk omkring os. De har meget, meget, meget stor andel i, at vi har den aftale, vi har i dag.

- Jeg er meget lettet, og jeg er meget stolt af de her mennesker og af min kollega Múte, og jeg er stolt på vegne af vores befolkning derhjemme, der i dag kan ånde helt lettet op og ser ind i en fremtid, som ikke er usikker, siger han.