I Diskobugten, Uummannaq og Upernavik samt i det såkaldte forvaltningsområde 47 skal indehavere af individuelle omsættelige hellefiskekvoter fiske 75 procent af deres kvote i henhold til den gældende inatsisartutlov om fiskeri.
Hvis det ikke sker, risikerer fiskerne at få færre kvoter af departementet fra næste år.
I Diskobugten, Uummannaq og Upernavik samt i det såkaldte forvaltningsområde 47 skal indehavere af individuelle omsættelige hellefiskekvoter fiske 75 procent af deres kvote i henhold til den gældende inatsisartutlov om fiskeri.
Hvis det ikke sker, risikerer fiskerne at få færre kvoter af departementet fra næste år.
Selv om mange fiskere er bekymrede, siger medlem af Inatsisartuts udvalg for fiskeri, fangst og landbrug, Kristian Jeremiassen (IA), til Sermitsiaq, at koalitionspartiet ikke ønsker at ændre loven.
- Vi fastholder de 75 procent. Vi mener, at det skal fastholdes, siger Kristian Jeremiassen.
Fiskeriloven er gældende. Hvis der ikke sker ændringer, vil kvoteindehavere, som ikke har fisket 75 procent af deres kvote, fra næste år få fratrukket værdien af deres kvoter. Sermitsiaq har erfaret, at kun 50 ud af 694 kvoteindehavere i forvaltningsområde 47 har opfyldt kravet indtil videre i år.
Modstridende udtalelser
Efter at have forsvaret loven der betyder at fiskere kan få mindre kvoter hvis de ikke opfylder kravet om at opfiske 75 procent af deres IOK, udtaler medlemmet fra Inuit Ataqatigiit modstridende i samme interview.
- Vi vil ikke tage noget fra fiskerne (hellefiskekvoter, red.), siger Kristian Jeremiassen.
Det kan således forstås som en selvmodsigende udtalelse. Han fastholder nemlig de 75 procent, der står skrevet i loven, samtidig med at han siger, at de ikke vil tage kvoter fra fiskerne. Men set i lyset af de faktiske fangster i dag og den gældende lovgivning er dette udsagn dog ikke fuldt ud dækkende.
I fastholder, at loven ikke skal ændres, men ønsker samtidig at indgå et kompromis. Hvad vil I så gå på kompromis med?
- Måske kan den sænkes lidt, så hellefiskefiskerne også kan fortsætte uden at blive ramt, siger Kristian Jeremiassen.
Han ville ikke svare på, hvor meget Inuit Ataqatigiit kan sænke procentsatsen for udnyttelsespligten.
Ændrer mening igen
Sermitsiaqs journalist spurgte igen ind til politikerens modstridende udtalelser. Her kom medlemmet fra Inuit Ataqatigiit igen tilbage til sin oprindelige holdning, hvilket var den anden holdningsændring i samme interview.
Hvordan vil Inuit Ataqatigiit forholde sig, hvis der indføres en femårig suspension?
- Nej, den skal være gældende. Og de fiskekvoter skal også fiskes, siger Kristian Jeremiassen.
Demokraatit: Vi skal lytte organisationerne
Alle fiskerorganisationer i Grønland, nemlig KNAPK, SQAPK og QAK, gik usædvanligt sammen og fremlagde i sidste uge deres bekymringer og ønsker for naalakkersuisoq for fiskeri, Peter Borg (D). Et af ønskerne i skrivelsen er, at pligten til at udnytte 75 procent af kvoterne suspenderes i fem år.
Den største parti koaltionen, Demokraatit, har den modsatte holdning af Inuit Ataqatigiit. De ønsker at lytte til fiskerorganisationernes ønske.
- Vi mener, at organisationernes ønske om en midlertidig suspension er rimeligt.
- Vi skal naturligvis lytte til organisationernes budskaber. Det er dem, der bruger dem hver dag, og som har mest viden om det. Derfor skal vi lytte til deres budskaber og arbejde på baggrund af dem, siger Bo Martinsen (D) til Sermitsiaq.
Naalakkersuisoq for fiskeri har også over for Sermitsiaq i sidste uge givet udtryk for, at han nærmer sig organisationernes ønsker.
- Jeg har nu fået et klarere billede af, hvilken retning fiskerne og deres organisationer ønsker at gå i. I Naalakkersuisut er vi nået til det punkt, hvor vi skal finde en løsning på spørgsmålet om pligten til at lande 75 procent. Nu skal vi finde frem til, hvad den konkrete løsning skal være, siger Peter Borg.
Bentiaraq Ottosen (A) og Jens Napãtôk’ (N) støtter også organisationernes ønsker, skrev Sermitsiaq tirsdag.