SUILA TAPIT 

Marie Didriksen skal betale penge tilbage, hun ikke har bedt om – nu vil hun demonstrere

7.521 borgere skal betale Suila-tapit tilbage. En af dem er Marie Didriksen, som nu kalder til demonstration mod håndteringen af sagen. Over 350 har meldt sig interesserede eller vil deltage til demonstrationen på lørdag.

Suila-tapit blev indført som en del af skattereformen i 2024. Nu skal 7.521 borgere samlet betale 31,9 millioner kroner tilbage.
Offentliggjort

Marie Didriksen, der er sygeplejerske i Nuuk, fik den 5. oktober en besked i e-Boks om, at hun skal betale 3.883 kroner tilbage i Suila-tapit. Beløbet skal betales senest 2. november, ellers påløber der renter.

- Det er uforståeligt. Vi har jo ikke bedt om at få det. Vi har heller ikke selv registreret noget eller udfyldt noget. Pengene er bare kommet, siger hun.

Marie Didriksen, der er sygeplejerske i Nuuk, fik den 5. oktober en besked i e-Boks om, at hun skal betale 3.883 kroner tilbage i Suila-tapit. Beløbet skal betales senest 2. november, ellers påløber der renter.

- Det er uforståeligt. Vi har jo ikke bedt om at få det. Vi har heller ikke selv registreret noget eller udfyldt noget. Pengene er bare kommet, siger hun.

Marie Didriksen begyndte at få Suila-tapit i marts 2025. Da den første udbetaling kom, kontaktede hun Skattestyrelsen, fordi hun var i tvivl om, hvorvidt hun var berettiget til det forudbetalte fradrag.

- De sagde, at alt var, som det skulle være, og at jeg ikke skulle gøre noget mere. Og jeg troede på dem og accepterede det, der kom ind på min konto.

Demonstration mod håndteringen

Marie Didriksen er langt fra den eneste, der skal betale Suila-tapit tilbage. 7.521 borgere skal samlet betale 31,9 millioner kroner tilbage, efter Skattestyrelsen har sendt reviderede årsopgørelser ud.

Derfor har hun arrangeret en demonstration lørdag den 10. oktober i Nuuk.

Demonstranterne mødes klokken 13 foran Amisut, hvorefter de går mod Inatsisartut. Torsdag havde mere end 350 personer tilkendegivet på Facebook, at de enten er interesserede i eller vil deltage i demonstrationen.

Marie Didriksen siger, at demonstrationen blandt andet skal give borgerne svar på, hvordan fejlene kunne opstå, og hvordan sagen er blevet håndteret.

- Vi vil gerne vide, hvordan fejlen kunne ske, og hvordan sagen er blevet håndteret. Og hvorfor borgere først nu står med store tilbagebetalingskrav. For det tredje vil vi gerne bede om en fair løsning, siger Marie Didriksen.

Hun mener, at borgere, der har handlet i god tro, bør behandles fair.

- Derfor mener jeg, at tilbagebetalingsordningen bør genovervejes, og at renter og andre konsekvenser bør sættes på pause, mens det bliver undersøgt.

Flere fejl i beregningerne

Der har gennem længere tid været problemer med Skattestyrelsens beregninger af Suila-tapit.

Beskæftigelsesfradraget blev indført som en del af skattereformen fra 2024. Formålet med det er blandt andet at gøre det mere attraktivt at arbejde.

Marie Didriksen blev uddannet som sygeplejerske i 2024.

Men ifølge Marie Didriksen er formålet gået skævt, når borgere med lave indkomster nu også bliver mødt af tilbagebetalingskrav.

Hun har efter sin egen sag fået flere henvendelser fra borgere på Facebook.

- Nogle af dem er pensionister, aleneforældre og nogle med lav indkomst, som har kontaktet mig. Det er uforståeligt, at det skal ramme dem. Suila-tapit er jo til dem med lav indkomst. Men de skal også betale tilbage nu.

Hun frygter, at tilbagebetalingskravene vil ramme familiernes økonomi.

- Julen nærmer sig, og vi har lige fået en stor regning. Det rammer vores hverdagsøkonomi. Det er jeg ikke enig i. Der burde findes en løsning. I stedet for bare at sige: Vi har lavet fejl, og det er jer, der skal betale.

Ifølge Marie Didriksen har også personer uden for Nuuk kontaktet hende for at vise deres støtte. Hun har dog ikke hørt om planer om demonstrationer andre steder i landet.

Demonstrationen finder sted lørdag den 10. oktober klokken 13.00. Deltagerne mødes foran Amisut og går derefter mod Inatsisartut.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS