Mette F. afviser at være Europas stemme i Ukraine-forhandlinger
Forhandlinger om fred i Ukraine skal forankres i EU-institutionerne, mener statsministeren.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og statsminister Mette Frederiksen (S) har tirsdag været på Københavns Universitet under præsidentens besøg i Danmark.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke ambitioner om at blive "Europas stemme" i eventuelle forhandlinger om våbenhvile og fred for Ukraine.
Det siger statsministeren i forbindelse med et arrangement på Københavns Universitet tirsdag.
- Nej. Jeg er forhåbentlig en del af Europas stemme. Men vores institutioner (de europæiske, red.) skal være det centrale i det arbejde, siger Mette Frederiksen på et spørgsmål fra moderator TV 2-journalist Rasmus Tantholdt på scenen.
Hun deltager i et interviewformat sammen med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Der er aktuelt diskussioner mellem Europas lande om, hvordan Europa skal blive involveret i den fredsproces, som kører.
Tirsdag formiddag har delegationer fra Ukraine, Rusland og USA sat sig omkring forhandlingsbordet i De Forenede Arabiske Emirater.
De skal ifølge Zelenskyj blandt andet diskutere sikkerhedsgarantier for Ukraine.
Ifølge statsministeren skal stats- og regeringscheferne diskutere spørgsmålet om, hvordan Europa skal blive del af forhandlingerne, når de mødes til topmøde i Dublin i Irland i denne uge.
- Vi vil diskutere det i aften og senere i Dublin, siger Mette Frederiksen.
Mette Frederiksen og Volodymyr Zelenskyj mødes med de nordiske landes stats- og regeringschefer på Marienborg tirsdag aften.
Zelenskyj støtter, at Europa skal være del af forhandlingerne om våbenhvile og fred. Men han konstaterer også, at det er en svær sag, da der er mange lande i Europa, som også har forskellige interesser.
- Europa skal beslutte, hvem der repræsenterer Europa. Nu er det tid til at vælge, hvem der skal repræsentere Europa, siger Zelenskyj.
Mens fredsforhandlingerne er i gang i Mellemøsten, skal man i EU desuden have en svær diskussion om EU-støtte til Ukraine.
Der venter en regning på 335 milliarder kroner, som er to tredjedele af hullet i Ukraines krigsbudget for næste år.
Den sidste tredjedel håber EU-Kommissionen, at andre internationale partnere vil bidrage med.
RITZAU