Naalakkersuisoq reagerer på afvisning af bortadopterede - bør revurderes

Afgørelsen fra Social- og Boligministeriet om at afvise et krav om godtgørelse til bortadopterede grønlandske børn er meget skuffende, og sagen bør genåbnes og revurderes.

Sådan lyder opfordringen fra naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Mads Pedersen (IA), i et åbent brev til den danske social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen.

Naalakkersuisoq kalder blandt andet afgørelsen for en personlig afvisning af de berørte som mennesker og en afvisning af deres livshistorie:

- Det er veldokumenteret, at adoptionerne skete uden gyldigt samtykke fra de biologiske forældre, og i flere tilfælde uden at forældrene var klar over, at der var tale om en permanent adskillelse. 

LÆS OGSÅ

Bortadopteredes sager afvises af staten

- I flere tilfælde troede forældrene, at der var tale om midlertidig pleje. Det er en krænkelse af både forældrenes og børnenes rettigheder, skriver Mads Pedersen i det åbne brev.

Moralsk og økonomisk ansvar

Sagens kerne er, at mellem 150-200 grønlandske børn i perioden fra 1950-79 blev bortadopteret fra Grønland til Danmark på mere eller mindre tvivlsomt retsgrundlag. 

Fire af de bortadopterede valgte sidste år at indsende et stævningsudkast til staten, men de fik for nylig afslag på deres anmodning om godtgørelse.

Naalakkersuisoq Mads Pedersen kalder det særligt skuffende, at ministeren har afvist kravet med henvisning til, at adoptionerne skete i henhold til de på det tidspunkt gældende regler for adoption.

Han mener, at staten har et moralsk ansvar overfor de berørte, og at staten må erkende sine fejl:

- De bortadopterede har lidt svie og smerte på grund af datidens uretmæssige adoptionspraksis. Derfor mener jeg, at det er nødvendigt, at den danske stat yder dem oprejsning, ikke blot økonomisk, men også moralsk, ved kollektivt at anerkende det svigt, både de og deres familier har været udsat for.