Nyt speciale: Grønlandsk er ikke uddøende

Grønlandske elever har højere karakterer, når de udtrykker sig på deres eget modersmål. Grønlandsk sprog er ikke et uddøende sprog i samfundet. Det er nogle af Linda Lyberth Kristiansens konklusioner i hendes specialeafhandling, der handler om det grønlandske sprogs rolle og anvendelse indenfor forskning.

- Jeg har forsøgt at finde svar på, om det oprindelige sprog er værdsat i uddannelsessystemet. Hvilken status sproget har, indenfor forskningen, fortæller Linda Lyberth Kristiansen, der lige er blevet kandidat i kultur- og samfundshistorie fra Ilisimatusarfik.

Et af hendes mål er at forsvare oprindelige folks rettigheder på en moralsk og retfærdig måde. Linda Lyberth Kristiansen pointerer, at det er vigtigt, at vores historie bliver skrevet af os selv og at vi tilpasser uddannelsessystemet til os selv.

- Vi lærer om vores egen historie udefra udenlandske bøger. Det er ikke på sin plads, siger hun.

Linda Lyberth Kristiansen har i sin specialeafhandling snakket med forskere og studerende i Ilisimatusarfik og universitet i Kautokeino, Norge (Sámi University of Applied Sciences). En af hendes konklusioner er, at Ilisimatusarfiks bidrag til samfundet og formidlingen af viden er begrænset, når det kommer til det grønlandske sprog.

- Universitetet er ikke tilpasset det grønlandske samfund. Det grønlandske sprog burde være meget mere i fokus i den akademiske verden, fortæller Linda Lyberth Kristiansen.

En vane

“Det grønlandske sprog burde være meget mere i fokus.” Den sætning er bestemt ikke nogen nyhed. Linda Lyberth Kristiansens speciale viser, at der er ellers mange grønlandske studerende i Ilisimatusarfik, der vil skrive på deres eget sprog.

Men hvad er grunden til de så ikke gør det? Ifølge Linda Lyberth Kristiansen er det fordi dansk er noget, de studerende er mere ’vant til’.

- Mange har ikke lært at skrive akademisk på grønlandsk. Derfor vælger de at skrive på dansk, da det er ’nemmere’, forklarer hun.

Den samme konklusion er forskerne i Ilimmarfik kommet med.

- Ifølge forskerne er de studerende ikke vant til at undervisningen foregår på grønlandsk. Men når det kommer til diskussioner i klassen, kan de studerende bedre formulere sig på grønlandsk, siger Linda Lyberth Kristiansen.

Det viser sig også, at de grønlandske elever har højere karakterer, når de udtrykker sig i deres eget modersmål. I Ilisimatusarfik er det ikke et krav, at anvende det grønlandske sprog i eksamener.

- Det grønlandske sprog skal styrkes indenfor forskning og det er vigtigt, at man diskuterer det. I mine undersøgelser har jeg også fundet ud af, at det er en komplikation for mange elever, at skulle oversætte notater til grønlandsk til eksamener, siger hun.

Den største begrænsning for at bruge det grønlandske sprog mere, er ifølge Linda Lyberth Kristiansen, at man ikke vil ændre ’de gamle vaner’ og at man ikke sætter spørgsmålstegn ved dem.

- Som de studerende, der er mere vant til dansk for eksempel. En anden faktor kan være en koloniseret mentalitet. Mindreværdskomplekset. Opfattelsen af, at dansk er et bedre redskab til akademisk succes, forklarer hun.

Anerkendelse

Men hvordan kan man ændre de gamle vaner? Linda Lyberth Kristiansen opfordrer det grønlandske samfund til endnu engang, at gøre noget ved de sproglige barrierer.

- Det første skridt er anerkendelse. Anerkend, at vi som samfund har en gammel vane for at nedgøre eller sætte forhindringer for os selv. Anerkend, at vi som samfund har en tendens til at undertrykke hinanden. Og at vi som samfund burde finde styrken til at handle, finde vej og gøre noget ved det, siger hun.

Linda Lyberth Kristiansen mener, at landet sagtens kan have en forskningsmetode, der er baseret på eget sprog og viden.

- Helt sikkert. Fordi vi har hjemtaget uddannelsesområdet, derfor har vi som folk meget stor myndighed til at gøre noget ved sproglige barriere, fortæller Linda Lyberth Kristiansen.