Politidirektør efter undersøgelse om kommunefogeder: – Det giver mig noget dårlig samvittighed

Flere kommunefogeder savner, at politiets ledelse er mere til stede, og den kritik tager politidirektør Bjørn Tegner Bay på sig.

– Det giver mig noget dårlig samvittighed, siger han.

Kritikken stammer fra en undersøgelse af kommunefogedernes arbejdsvilkår, som Ilisimatusarfik har lavet efter aftale med Grønlands Politi. 

Kommunefogeder er de lokale borgere, som udfører politiopgaver som et bijob på steder uden daglig tilstedeværelse af almindeligt politi.

Politidirektøren vil gerne svare på kritikken: 

– Jeg synes, det er en god rapport, som på en saglig måde viser nogle af de ting, kommunefogeder oplever i deres arbejde. Jeg tvivler ikke på, at kommunefogederne har ret i det, når de siger, de mangler uddannelse, siger Bjørn Tegner Bay.

Det hører med til historien, at der også er positive ting i rapporten. 24 af de 29 kommunefogeder, der deltog i spørgeskemaet, oplever således opbakning fra Grønlands Politi til deres arbejde. 

Men samtidig mener 28 ud af de 29 kommunefogeder, at de mangler kurser eller træning.

Den allervigtigste del

Forskerne bag undersøgelsen skriver, at den nuværende situation i et vist omfang er karakteriseret ved “passiv selvledelse”. De anbefaler, at Grønlands Politi styrker den aktive ledelse af kommunefogederne.

Når kommunefogederne er en del af politiet, medfølger der ifølge forskerne ikke kun en ledelsesret, men ”i høj grad også både en ledelsespligt og et arbejdsmiljøansvar”.

LÆS OGSÅ

Ny undersøgelse: 28 ud af 29 adspurgte kommunefogeder savner kurser og træning

Forskeren bag undersøgelsen Najaaraq Demant-Poort påpegede i september over for Sermitsiaq, hvordan nogle af kommunefogederne følte sig oversete:

– Set fra ledelsens side kan det være tænkt som en kompliment, når de ikke blander sig i arbejdet. Men det er ikke altid, kommunefogederne oplever det som en anerkendelse, når de ikke hører noget fra deres ledelse, sagde Najaaraq Demant-Poort. 

Rapporten fremhæver to af de seks politidistrikter for et tæt samarbejde og gode relationer. Andre steder peger forskerne på et behov for at styrke samarbejdet mellem kommunefogederne og deres kolleger.

Politidirektøren vil godt erkende, at der er hold i den kritik. 

– Det tror jeg er helt rigtigt set. Jeg ser det selv som den allervigtigste del af rapporten. Det passer også med, hvad jeg selv oplever, når jeg har talt med kommunefogeder – at de savner, vi er mere til stede, siger Bjørn Tegner Bay. 

Faste medarbejdere og regelmæssig kontakt

Politidirektøren vil derfor sørge for, at kommunefogederne får mere regelmæssig kontakt med de politiuddannede kolleger. Det skal blandt andet ske gennem faste kontaktpersoner.

Han peger også på sprogets betydning for samarbejdet.

– Vi kan se, at mange af de steder, hvor det fungerer godt, er de steder, hvor kommunefogeden taler dansk, eller hvor der er en del grønlandsk talende personale inde på den lokale politistation. Men det sproglige skal ikke være kommunefogedens problem – det er vores problem, understreger Bjørn Tegner Bay.

Hvad gør I så? 

– For det første laver vi en løsning med faste kommunikationskanaler. Faste medarbejdere, som taler begge sprog og har den nødvendige faglige indsigt, skal håndtere den daglige kontakt til kommunefogeden. Og så gør vi, hvad vi kan, for at klæde tilkaldt personale bedre på til samarbejdet med kommunefogederne, fortsætter politidirektøren.

– Når vi har bedre kontakt i dagligdagen, tror jeg på, vi kommer langt.

Ikke meget andet resultat i dag

Politidirektøren tør dog ikke sige, at billedet er meget anderledes nu, end da kommunefogederne svarede på undersøgelsen.

– Det vil jeg ikke love dig, hvis vi ser det generelt set. Der er sket noget nogle steder. Vi har lavet et lokalt initiativ i Tasiilaq, og vi har en arbejdsgruppe, der arbejder på det brede perspektiv. Men jeg tør ikke sige, at undersøgelsen ville vise et meget andet resultat i dag, siger Bjørn Tegner Bay.

Problemet med uddannelse er svært at løse, erkender Bjørn Tegner Bay. Ifølge politidirektøren bliver det ekstra udfordrende at tilrettelægge, fordi kommunefogederne jo typisk laver noget andet til daglig.

– Det er vanskeligt at finde en måde at lave uddannelse på, som kommer alle emnerne igennem og samtidig tager højde for, at kommunefogederne jo har et civilt job, de er nødt til at prioritere. Den nød har vi ikke knækket endnu.

Samtaler betaler prisen

Undersøgelsen peger også på mere håndgribelige problemer at løse. Kommunefogederne skal udstyres med stav og peberspray med mere, men ikke alle får deres remedier rettidigt. 

Her erkender politidirektøren, at noget er gået skævt angående udrustningen. 

– Der er vi ved at se på allerede nu, hvad der er gået galt. Der er en helt fast procedure for, hvad det er for noget udstyr, kommunefogeden skal have – og det skal selvfølgelig være i orden. Der er det indimellem gået galt i samarbejdet fra os og ud til kommunefogeden. Nu får vi indrettet organisationen, så ingen venter unødigt på udstyr, siger Bjørn Tegner Bay.

Men Bjørn Tegner Bay vil altså ikke love lige hurtig fremgang på alle punkter. Og det er også et spørgsmål om ressourcer, fortæller politidirektøren. 

– Jeg vil rigtig gerne have mere tid til, at vi kan sætte os ned sammen med en kommunefoged og lige tage den kop kaffe, efter der er sket noget voldsomt i bygden. Men i en tid med store hændelser, der tager vores ressourcer, så er det ofte sådan noget, der betaler prisen, desværre, siger Bjørn Tegner Bay.