Retsaktørerne bekræfter: – Vi har en udfordring med sagsbehandlingstider

Som Sermitsiaq har beskrevet, har foråret budt på flere eksempler på sager, der er adskillige år undervejs, inden de når frem til dommen.

I en række tilfælde får dømte derfor rabat på deres foranstaltninger. De er altså sluppet billigere fra blandt andet voldskriminalitet, da de fik deres dom i kreds- og landsret.

Hvorfor sker sådan noget? Vi satte os for at blive klogere på temaet hos dem, der sidder med retssagerne, og startede med at besøge Mariam Khalil, chefanklager i anklagemyndigheden hos Grønlands Politi.

– Vi har i øjeblikket en udfordring med sagsbehandlingstider i forhold til afvikling af retssager. Det har vi haft et stykke tid i Grønland. Det skyldes til dels udfordringer hos politi og anklagemyndighed, til dels udfordringer hos domstolene, forklarer hun.

For eksempel kan det være, at en kriminel handling er begået i 2021, sagen bliver sendt til domstolene til berammelse i 2023 og bliver berammet i 2025, sådan at domstolene skal tage stilling til en kriminel handling fire år tidligere.

– På den baggrund kan det være, at retten kommer frem til, at foranstaltningen på grund af en usædvanlig lang sagsbehandlingstid skal nedsættes eller gøres betinget, hvis for eksempel den sigtede eller tiltalte ikke efterfølgende har begået kriminalitet og er kommet videre med deres liv. Det vil dog helt afhænge af, hvilken kriminalitet der er begået, uddyber Mariam Khalil.

Forsøger at finde balancen

Der kan være meget stor forskel på, hvor lang tid en kriminalsag i Grønland tager fra start til slut. Nogle sager bliver prioriteret, fordi en person er tilbageholdt forud for sin dom, eller fordi der er tale om forbrydelser mod børn og unge.

Logisk set indebærer det, at de andre sager nedprioriteres?

– Vi forsøger at finde en balance med domstolene, hvor vi prioriterer de sager, der skal prioriteres, uden at de andre sager af den grund skal vente flere år. For selvfølgelig er det ikke optimalt, at sagerne ikke bliver afviklet inden for rimelig tid, hverken for sigtede, forurettede eller vidner, siger Mariam Khalil.

Der kan dog komme flere forsinkede sager for retten i den kommende tid, oplyser chefanklageren. Det skyldes, at man sidste år gik i gang med en større gennemgang af de gamle sager.

– Det vil samtidig have den effekt, at man i de næste 6-12 måneder vil se nogle flere af de her ældre sager, hvor en påstand om ubetinget anstaltanbringelse kan ende med for eksempel at blive til betinget anstaltanbringelse på grund af sagsbehandlingstid og gode personlige forhold.

Mariam Khalil påpeger, at der stadig er en værdi i, at de sager bliver fulgt til dørs, selvom det optimalt var sket noget tidligere.

– Personligt tror jeg ikke, det vigtigste for de fleste forurettede er, om gerningsmanden bliver idømt 14 dage ubetinget eller betinget anstaltsanbringelse. Jeg tror, det er vigtigere, at gerningsmanden bliver dømt skyldig i det kriminelle forhold, som de har anmeldt, siger hun.

Gerningsmanden er også menneske

Næste punkt på dagsordenen, nu vi har talt med en anklager, er at ringe til en forsvarsadvokat, Thomas Wiemann. Han er valgt, fordi han var med til den sag, som kickstartede Sermitsiaqs interesse i temaet.

Det var sagen fra Ilulissat, hvor en mand blev dømt for en stribe tilfælde af vold og andre forbrydelser mod navnlig kvinder. Han endte med en anbringelse på et år, hvilket var mere end en halvering af foranstaltningen, som han ellers stod til at få.

Thomas Wiemann fortæller, at han ofte har bemærket folks vrede, ikke mindst online, når de føler, hans klienter slipper for billigt.

– Jeg kan godt forstå, folk bliver forargede. Men jeg håber, at de samtidig vil tænke over, at en gerningsmand også er et menneske, og at der nogle gange går urimelig lang tid, inden folk bliver dømt. Derefter kan der også gå lang tid, inden de kan afsone, siger forsvareren.

Hvorfor skal folk egentlig have rabat på foranstaltninger, bare fordi systemet går langsomt?

– Princippet bag straf og foranstaltning er, at når du begår noget, skal det have en konsekvens. Det er ikke meningen, at den konsekvens først skal komme mange år efter, siger Thomas Wiemann.

Hvad er problemet i det?

– Du vil relativt ofte se, at folk er kommet videre i deres liv i løbet af flere års ventetid. Nogle har for eksempel taget en uddannelse eller stiftet familie. De lever et andet liv. Og så er vi derhenne, hvor der er tale om et forandret menneske. Hvad er så den præventive effekt af en straf eller foranstaltning så mange år senere? Den er jo væk, siger Thomas Wiemann.

Ifølge ham kan man i nogle tilfælde begynde at diskutere mindre foranstaltning på grund af nedsat sagsbehandlingstid, efter der er gået halvandet år.

Men både han og de andre, vi talte med, understreger stærkt, at det kommer an på den konkrete sag. De faktorer, som gør en forskel, er blandt andet, hvilken forbrydelse der er tale om, og i hvilken grad den dømte selv har medvirket til forsinkelsen. Hvis han har det, kommer den del af forsinkelsen ham i udgangspunktet ikke til gode.

Thomas Wiemann, tror du, at de fleste af dine klienter vil foretrække en hurtig dom frem for at vente længere og så til gengæld få en mildere dom?

– Ja, jeg tror, rigtig mange af dem ville foretrække at få deres dom hurtigt frem for at gå rundt med usikkerheden. Det er selvfølgelig svært at sige entydigt, svarer forsvareren.

Husk den større sammenhæng 

Endelig har vi besøgt Stig Nørskov-Jensen, administrerende dommer for Retten i Grønland. Ligesom Mariam Khalil foretrækker han at tale om ”udfordringer” frem for ”problemer”. Men han vil godt bekræfte, at de udfordringer findes. Han vil også gerne fortælle, hvorfor de opstår. Det kan have mange grunde:

– Forleden havde kredsretten i Nuuk en tre dages kriminalsag med fire tiltalte og 17 vidner, hvor der ikke var forkyndt for flere af de afgørende personer. Nu skal kredsretten så finde nye dage, hvor alle kan, og så skal alle også møde op på de berammede dage, siger Stig Nørskov-Jensen.

Andre gange kan der være tale om enkeltpersoners sygdom. Eller dårligt vejr og dermed ustabile transportforhold, som forhindrer folk i at nå frem til retssager, fortæller dommeren videre. Ligesom det kan ske, at tiltalte ikke dukker op.

– Vi lavede en undersøgelse ved kredsretterne i 2021-22 lige efter corona, hvor vi registrerede 1.150 retsmøder på et år. Knap 40 procent af dem blev af en eller anden årsag udsat eller omberammet. Det betyder samtidig også, at der administrativt anvendes meget tid på den samme sag.

Savner du noget mere og noget nyere statistik på området? 

– Ja, det kunne vi rigtig godt bruge. Det ville også være godt for mig at have som ledelsesværktøj. Men det er ikke muligt i vores nuværende sagsbehandlingssystem. 

– Når du for eksempel spørger, hvor mange voldssager vi har om året, eller hvor længe de tager at sagsbehandle, kan vi ikke bare trække en statistik på det. Vi ville være nødt til at gå alle sagerne igennem manuelt eller få hjælp af politiet, siger Stig Nørskov-Jensen.

Kan du selv blive indigneret, når du ser folk, der gør forfærdelige ting og så slipper billigere, fordi tilfældigheder har udsat deres sager? 

– Nej, jeg vil ikke sige, jeg bliver indigneret. Jeg kan blive ærgerlig over det. Men jeg må acceptere de særlige omstændigheder, der ofte gør sig gældende, og som retten ikke er herre over. Ellers ville jeg hurtigt blive en frustreret mand, og det er jeg ikke. 

Det er ikke altid op ad bakke for retssystemet. Nogle ting er faktisk blevet nemmere. Der er kommet nye regler, så tilståelsessager kan afvikles mere smidigt. Derudover kan nogle af de relativt mindre sager nu afklares, selv hvis tiltalte ikke møder i retten. Derfor bliver flere af de sager lukket tidligere end førhen.

Der må dog være noget mere, man kan gøre? Hvis der var øgede ressourcer? 

– Selvfølgelig har ressourcer en væsentlig betydning. Her ved Sermersooq Kredsret, hvor vi har fem kredsdommere, oplever vi en stor tilflytning af borgere til Nuuk de senere år. Det betyder samtidig, at sagsantallet stiger, både fogedsager, skiftesager, særlige civilsager og selvfølgelig også kriminalsager. Der er endnu ikke tilført ekstra ressourcer til kredsretten som følge af den udvikling, siger Stig Nørskov-Jensen.

Så du kunne få behandlet de sager hurtigere, hvis det var?

— Ja, hvis jeg havde fem kredsdommere ekstra, så ville sagerne højst sandsynligt ikke ligge så længe. Men nye kredsdommere er jo ikke noget, som jeg bare kan trække ud af skabet, når vi skal bruge dem. De skal for eksempel først uddannes, påpeger Stig Nørskov-Jensen og fortsætter:

– Her er det meget vigtigt at få med, at det er hele straffesagsskæden, der skal fungere, ikke bare enkelte dele.

Normalt taler man som bekendt om foranstaltning og ikke straf i Grønland. Her bruger dommeren ordet straffesagskæden bevidst, fordi det er et kendt begreb inden for juraen.

Begrebet dækker over hele processen fra anmeldelse, til sagen slutter – altså hele vejen til afsoningen i nogle tilfælde. Stig Nørskov-Jensens pointe er, at man ikke må stirre sig blind på at fikse et enkelt led i kæden.

– Det nytter jo for eksempel ikke så meget, at vi har dommere eller anklagere nok, hvis anstalterne ikke kan følge med. Det vil bare flytte ventetid fra et sted til et andet. Så hvis vi skal gøre det bedre, handler det om på én og samme tid at styrke hele den samlede straffesagskæde, understreger Stig Nørskov-Jensen.