Formand forsvarer millionløn til direktør og kalder den balanceret

Direktøren i det kommunale boligselskab Iserit, Torben Koch Kortegaard, fik sidste år en lønpakke på mere end 1,8 mio. kr. Hertil kom pension og andre goder.

Iserit-direktør Torben Koch Kortegaards løn ligger i den høje ende blandt boligdirektørerne i Grønland. Han fik i 2023 godt 1,8 mio. kr. Iserit-direktør Torben Koch Kortegaards løn ligger i den høje ende blandt boligdirektørerne i Grønland. Han fik i 2023 godt 1,8 mio. kr.

Direktører i grønlandske boligselskaber får lønninger fra godt én og op til to millioner kroner. Det viser en kortlægning foretaget af Sermitsiaq.

Direktør Torben Koch Kortegaard i Iserit A/S, der er ejet af Kommuneqarfik Sermersooq, fik sidste år en lønpakke på godt 1,8 millioner kroner.

Direktører i grønlandske boligselskaber får lønninger fra godt én og op til to millioner kroner. Det viser en kortlægning foretaget af Sermitsiaq.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Direktør Torben Koch Kortegaard i Iserit A/S, der er ejet af Kommuneqarfik Sermersooq, fik sidste år en lønpakke på godt 1,8 millioner kroner.

Dermed havde han knap så høj en aflønning som INI’s direktør, der hentede to millioner.

Torben Koch Kortegaards lønpakke bestod af flere elementer. Han havde en grundløn på 1.596.000 kroner, et ferietillæg på 22.485 kroner, en bonus på 79.800 kroner og et engangstillæg for ikke afholdt ferie, der var opsamlet over flere år, på 159.563 kroner. Det oplyser bestyrelsesformand Bent Olsvig Jensen.

Dermed fik direktøren en lønpakke på 1.857.848 kroner.

Formand: – Han har stor viden og erfaring

Desuden har Torben Koch Kortegaard en pensionsordning, der udgør 18 procent af lønnen, hvoraf seks procent af pensionsordningen er egenbetaling. Hertil kommer, at direktøren har bil til rådighed og fri telefon, der bliver beskattet samt tilskud til internet på 500 kroner om måneden og en årlig feriefrirejse til to personer.

Direktørens kontrakt og bonus forhandles en gang om året med bestyrelsen.

Bestyrelsesformand Bent Olsvig Jensen forsvarer lønpakken til direktøren.

– Iserit’s direktør besidder en stor viden og erfaring indenfor boligadministrationsområdet og varetager ansvaret for et selskab med en egenkapital på ca. 1,3 milliarder kroner. Bestyrelsen mener, at der er en balanceret kompensationspakke for direktøren. Denne er ikke så høj som INI-direktørens, men Iserit er også mindre end INI. Den ligger lidt højere end for Illuut, men Iserit er også større end Illuut.

Det fortæller Bent Olsvig Jensen i et svar til Sermitsiaq efter, at vi bedt ham forklare baggrunden for direktørens lønniveau.

Iserit omsatte sidste år for 137 millioner kroner og administrerede 2.455 udlejningsboliger. Boligerne ligger i Nuuk, Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

Boligselskabets formål er at drive virksomhed med administration og service med fast ejendom, byggeri af egne ejendomme samt eje, udleje og administrere selskabets ejendomme.

Godt 1,1 mio. kroner til direktør i Illuut

Direktør Torben Pauls i selvstyrets ejendomsselskab i Nuuk, Illuut A/S, fik sidste år godt 1,1 million kroner i løn. Det fremgår af regnskabet for 2023.

Selskabet råder bl.a. over 849 boliger. Størstedelen af Illuuts boliger er udlejet som personaleboliger til ansatte i selvstyret, den danske stat og til kollegielejligheder.

Formanden for bestyrelsen, Steffen Ulrich-Lynge, oplyser i et skriftligt svar til Sermitsiaq, at direktøren ud over lønnen har fri telefon og internet samt mulighed for at anvende virksomhedens bil udenfor arbejdstiden.

– Yderligere er der tale om en åremålsansættelse, hvor der efter kontraktforløbet på fire år udbetales en præmie på en månedsløn pr. år, skriver formanden.

Kun to på lønningslisten

Vi har også spurgt Steffen Ulrich-Lynge om baggrunden for den samlede lønpakke til direktøren.

– Baggrunden for den samlede lønpakke skal ses i lyset af direktørens kvalifikationer og uddannelse, sammenholdt med åremålsansættelser normalt aflønnes højere end faste kontrakter, siger Steffen Ulrich-Lynge.

Ud over direktøren har selskabet én ansat. Så Illuut har kun to på lønningslisten.

Illuuts formål er at opføre, eje, subsidiært sælge, udleje og administrere selskabets ejede faste ejendomme og øvrige aktiver. Selskabet er stiftet for at opnå realkreditfinansiering til bygge- og anlægsprojekter ved anvendelse af selskabet til gavn for Grønlands Selvstyre.

Det er ikke selskabets hovedaktivitet at administrere eller servicere fast ejendom. Derfor er opgaverne i stor udstrækning udliciteret, som der står i regnskabet.

Sidste år endte omsætningen på 72 millioner kroner. Illuut havde ved udgangen af 2023 en egenkapital på 280 millioner kroner.

Fuldstændig vanvittig løn

Direktøren i det selvstyrejede boligselskab INI med hovedsæde i Sisimiut, Henrik Rafn, hævede sidste år en løn på to millioner kroner.

Både eksperter og politikere har kritiseret millionlønnen. Sermitsiaq fortalte den 24. juni, at Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Syddansk Universitet, SDU, menter at der er tale om en usædvanlig høj aflønning af INI-direktøren.

– Det skriger til himlen med så høj en løn som to millioner kroner til boligselskabets direktør. Det er jo ikke en privat virksomhed, sagde professor Kurt Klaudi Klausen blandt andet.

Den 28. juni fortalte vi, at IA’s Mariane Paviasen og Demokraatits Jens-Frederik Nielsen mener, at direktøren får alt for høj en løn.

Den høje løn forarger Jens-Frederik Nielsen, der kaldte en direktørløn på to millioner kroner for ”fuldstændig vanvittigt”.

Mariane Paviasen er for tiden sygemeldt fra Inatsisartut på grund af en brækket arm, men hun vender tilbage til det politiske arbejde den 9. juli.

INI administrerer 8.600 udlejningsboliger. De ligger i 14 byer fra Nanortalik i syd til Qaanaaq i nord. Selskabet har 155 heltidsansatte og havde en omsætning på 98 millioner kroner i 2023. Egenkapitalen var på 72 millioner kroner.

– Hvis ikke Naalakkersuisut kommer med en udmelding i den her sag om direktørlønnen i INI, vil jeg stille et paragraf 37-spørgsmål om det til Naalakkersuisut, når jeg er tilbage i Inatsisartut, sagde Mariane Paviasen

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS