Naaja H. Nathanielsen kan også blive forarget, når hun hører om påfaldende milde domme ved grønlandske domstole. Men stærke følelser omkring enkeltsager må ikke dominere politikken, understreger hun. Der er lagt op til fornyet retspolitisk diskussion i september.
Naaja H. Nathanielsen er naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling.Foto: Oscar Scott Carl
MortenOkkelsJournalist
Offentliggjort
Vi er nu nået til den politiske side i Sermitsiaqs gennemgang af de lange sagsbehandlingstider ved de grønlandske domstole, som i flere tilfælde har medført, at kriminelle skulle have rabat på foranstaltninger.
Naalakkersuisoq for justitsanliggender er enig i, at sagerne ikke skal være så længe undervejs.
Vi er nu nået til den politiske side i Sermitsiaqs gennemgang af de lange sagsbehandlingstider ved de grønlandske domstole, som i flere tilfælde har medført, at kriminelle skulle have rabat på foranstaltninger.
Annonce
Naalakkersuisoq for justitsanliggender er enig i, at sagerne ikke skal være så længe undervejs.
– Det er problematisk for alle parter. Derfor er hurtigere sagsbehandling af sager også noget, vi prioriterer i forhandlinger i Justitsministeriet, og vi er ikke i mål, trods alle gode intentioner, siger Naaja H. Nathanielsen.
Til interviewet med hende har Sermitsiaq nævnt nogle af de konkrete eksempler på, hvordan anbringelsestid i anstalt kan blive mindre, eller en ubetinget dom kan blive betinget, når der er gået lang tid.
– Jeg synes, det er helt fint, du skriver om de her sager. Men som ansvarlig politiker, især i mit job, skal man passe på med at gå ind i enkeltsager, der vækker forargelse, svarer Naaja H. Nathanielsen.
Men kan du stadig forstå, det vækker forargelse, når folk slipper tilsyneladende billigt fra en voldssag?
– Ja. Det kan jeg godt forstå. Jeg bliver også selv forarget somme tider, når jeg læser og hører den type historier. Vi tænker alle sammen, at næste gang kunne det være mig eller min mand, kone, søster, børn. Det er altid for galt, at et menneske bliver slået.
– Men jeg mener, vi skal bruge flere facts på bordet for at tage debatten som samfund og for at lave politikudvikling, siger Naaja H. Nathanielsen.
Rapport på vej
Til september skal der komme en rapport bestilt af Naalakkersuisut. Den skal blandt andet se på foranstaltninger og befolkningens holdning til dem, fortæller Naaja H. Nathanielsen.
– Og så skal de lavpraktiske ting også fungere, som at retsvæsenet har it-systemer på plads, hvor personalet hurtigt kan klikke sig frem til relevant data frem for at rode rundt i kasserne, tilføjer hun.
Nogle mennesker ser på de her enkeltsager og tænker, at folk generelt slipper for nemt fra forbrydelserne i Grønland. Gør de det?
– Nogle gange har det været sådan. Det er jo også derfor, vi har arbejdet for at hæve grænsen for den maksimale tidsbegrænsede foranstaltning fra 10 til 16 år for de værste forbrydelser, som kommer på efterårssamlingen.
– Og som det for nyligt blev meldt ud af den danske justitsminister, er det lykkedes at få flere anstaltspladser til landet. Det hænger godt sammen med de politiske ønsker her fra landet, hvor vi de senere år har fået strammet op i forhold til krænkelser af børn og narkotiske stoffer, og forbrydere nu kan få en foranstaltning, der er lige så lang eller endda længere end straffen i Danmark, siger Naaja H. Nathanielsen.
Men de sager, hvor folk får rabat på foranstaltninger på grund af sagsbehandlingstiden, handler mere om simpel vold. Kunne du forestille dig at foranstalte vold mere som i Danmark?
– Jeg vil gerne lige se resultatet af vores undersøgelse til september, inden jeg går alt for langt ind i det. Det handler også om, at det er et befolkningsanliggende, hvis vi skal justere nogle af de retstraditioner, Grønland historisk har haft, siger Naaja H. Nathanielsen.
– Men jeg kan godt sige allerede nu, at hvis vi taler om at gå over til et dansk system i Grønland, så er jeg skeptisk over for den tanke … vi er jo ikke Danmark.
Hvorfor tror du, dansk strafferet ville fungere dårligere i Grønland?
– Blandt andet fordi vi er et lille land med meget små samfund. Hvis en person begår en alvorlig forbrydelse, så kan vi ikke forhindre ham i at vende tilbage til det sted, han kommer fra. Den person vil forsøge at blive en del af sit lokalsamfund igen.
– Så der kommer vi ikke uden om, at målet for sådan en person er nødt til at være resocialisering, ud over den dom der gives. Foranstaltningen kan godt blive længere nogle steder, men det hele skal spille sammen, siger Naaja H. Nathanielsen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.
