Organisation blander sig i valgkampen: Handicapområdet har brug for akut-opmærksomhed

Thomas Munk Veirum
folketingsvalg2026

Grønland har ikke magtet og kan ikke løfte handicapområdet alene.

Sådan lyder udmeldingen fra handicaporganisationen Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK).

Organisationen kommer med et budskab til politikerne i den igangværende valgkamp frem mod folketingsvalget om at rette fokus på handicapområdet, selvom det er et område, som Grønland selv har ansvaret for:

- Der er brug for mod til at erkende det og til at tale åbent om behovet for samarbejde, viden og specialiseret arbejdskraft – også fra Danmark.

- Konsekvenserne af en fejlslagen politik i årtier bæres i dag af tusindvis af mennesker med handicap og deres familier i Grønland og Danmark, skriver foreningen med formand Viggo Johansen i spidsen i en pressemeddelelse.

Foreningen mener, at politikerne må erkender, at handicapområdet ikke kan løftes af Grønland alene, og der bør arbejdes for at skabe mere samarbejde med Danmark på område.

Powered by Labrador CMS